DUP logo element

Worldwide Independent Network får ny bestyrelse og forperson

Zena White (Partisan Records, US) er den nye forperson i WIN, hvor der også er nye ansigter i bestyrelsen i form af Gee Davy (AIM, UK), Geert De Blaere (N.E.W.S., BE), Jason Peterson (Go Digital Media, US) og Tony Kiewel (SubPop, US).

Hvor DUP repræsenterer den danske uafhængige sektor og Impala europæiske repræsenterer Worldwide Independent Network (WIN) sektoreren på globalt niveau og er således en central stemme for alle uafhængige pladeselskaber. 

Samtidig med den nye bestyrelses konstituering forfremmes Noemí Plans fra general manager til CEO og står således fortsat i spidsen for organisationens arbejde.

Bestyrelsens nye medlemmer erstatter Lisa Levy (Robbins Entertainment, US), Michel Lambot ([PIAS], BE) og Paul Pacifico (AIM, UK). Den tidligere forperson Maria Amato (AIR, AU) er WINs nye kasserer og fortsætter i WINs forretningsudvalg sammen med Mark Kitcatt (Everlasting Records, ES), Richard Burgess (A2IM, US), Oliver Knust (IMICHILE, CL).

Sideløbende med forfremmelsen af Noemí Planas til administrerende direktør, er Nerea Serrano blevet udpeget som community- og projektleder. Serrano kom til WIN som kommunikationsmedarbejder i 2021 og har erfaring som koordinator for de spanske uafhængige musikpriser, Premios MIN, og har arbejdet i pladeselskaber og med eventproduktion.

Zena White udtaler: "Jeg er spændt på at blive forperson i det næste kapitel i at forene verdens uafhængige pladebranche i WIN. I vores tid er det ligegyldigt, om en kunstners fans bor i deres hjemby eller på den modsatte halvkugle, så længe vi plejer fællesskaber, der kan nære deres forretning i et globalt landskab."

Noemí Planas udtaler: "Det er et privilegium at have denne ekstraordinære gruppe af fagfolk fra alle verdenshjørner i vores bestyrelse. Sammen vil vi arbejde med vores medlemmer og andre brancheorganisationer for at fremme best practices og for mere gennemsigtighed, retfærdighed og lige vilkår, adgang og muligheder for alle uafhængige."

Maria Amato tilføjede: "Jeg har nydt at være den første kvindelige forperson for WIN og ser frem til at fortsætte som kasserer. Vi byder velkommen til vores nye forperson Zena White, som vil fortsætte med at øge bevidstheden om WIN globalt."

Som det globale koordinerings- og støtteorgan for den uafhængige musiksektor fremmer WIN et levende økosystem med lige adgang og muligheder for alle uafhængige. Blandt dets planer for 2023 vil en delegation rejse til Mexico i marts for at fremme oprettelsen af en ny brancheforening i landet - et voksende digitalt musikmarked, som for nylig har fået sin hovedstad, Mexico City, døbt "World's Music-Streaming Mekka" af Spotify.

Dette vil bygge på WINs igangværende arbejde med at understøtte det latinamerikanske uafhængige musikøkosystem, herunder oprettelsen af en latinamerikansk musikdataanalyseplatform OLMI, og den første del af det nye Southern Cone's Independents Forum (FICS) sidste år.

Andre planlagte aktiviteter for 2023 omfatter et nyt OLMI-studie om den latinamerikanske digitale værdikæde samt et ansigt-til-ansigt WINHUB-arrangement på A2IMs Indie Week i juni og et møde i APAC Alliancen (WINs arbejdsgruppe for Asien- og Stillehavsregionen). Disse tjener WINs prioriteter med at åbne organisationen for nye partnerskaber og fremme digital vækst, så mere værdi skabes af og for uafhængige musikselskaber.

WIN-bestyrelsen, der fornyes årligt, består af uafhængige musikselskaber og brancheforeningsrepræsentanter fra tretten lande på tværs af Asien, Australasien, Europa, Nordamerika og Sydamerika. Direktører udnævnes af WIN-medlemsforeninger i hver geografisk blok (Nordamerika, Europa og Resten af Verden). De 18 medlemmer er pt. følgende:

 

Europa 

  • Francesca Trainini (PMI, IT)
  • Gee Davy (AIM, UK)
  • Geert De Blaere (N.E.W.S., BE)
  • Jörg Heidemann (VUT, DE)
  • Mark Kitcatt (Everlasting Records, ES)
  • Observatør: Helen Smith (IMPALA, EU)

Nordamerika

  • Garry West (Compass Records, US)
  • Gord Dimitrieff (Aporia Records, CA)
  • Jason Peterson (GoDigital Media Group, US)
  • Richard Burgess (A2IM, US)
  • Zena White (Partisan Records, US)
  • Observatør: Tony Kiewel (Sub Pop, US)

Resten af verden

  • Jeffrey Chiang (LIAK, KR)
  • Maria Amato (AIR, AU)
  • Oliver Knust (IMICHILE, CL)
  • Sandra Rodrigues (ABMI, BR)
  • Takuya Yamazaki (IMCJ, JP)
  • Observatør: Dylan Pellett (IMNZ, NZ)